Menu

Avedøre kommer på besøg

image
05. juni 2021 kl. 08:42

Avedøre kommer på besøg

Lørdag kl. 13 spiller Otterup den femte sidste kamp i nedrykningsspillet pulje 1. Vi får besøg af Avedøre som ligger to pladser under Otterup i stillingen, Avedøre har 16 point og vi ligger med 19 point. Hvis Otterup skal gøre sig nogen forhåbning om overlevelse i Danmarksserien så skal der tre point på kontoen i dag, så vi skal bare køre på.

Vi har kun mødt Avedøre en gang tidligere melder Ole Mel fra arkiverne, vi skal helt tilbage til 2002/2003, hvor det i begge kampe blev til Otterup nederlag, 1-4 på hjemmebane med Claus Damhave som målscorer og 0-1 ude.

Det blev i ugens løb meldt ud at Anders Nielsen stopper i klubben allerede den 18/6 og torsdag havde vi fint besøg af hans nye chef, idet den kommende Royal Antwerp FC træner Brian Priske kiggede forbi. Lad os håbe at udmeldingen og det fine besøg har givet drengene lidt ekstra motivation til at yde det maksimale i dagens kamp.

Der er åbnet op for tilskuere til hjemmekampe.

Alle tilskuere skal sidde ned med min. 1 meters afstand.

Der er gratis adgang, hvis man medbringer sin egen stol. Ellers bliver man afvist ved indgangen. Der er annonceret stikprøvekontroller af myndighederne, så vi henstiller til at reglerne bliver fuldt.

Kom og støt vores drenge, så de kan blive i Danmarksserien.

Lotte har som altid caféen åben med det sædvanlige fine udvalg af mad og drikke.

Luk