Menu

Chris Margaard stopper i OB-IK efter 5 succesfulde år

image
30. maj 2020 kl. 11:03
Det er med stolthed og stor ydmyghed, at Otterup Boldklub sender Chris videre til SFB/Oure FA.

Efter 5 år som cheftræner i Otterup Boldklub har Chris fået muligheden for at tage et stort skridt i sin trænerkarriere samtidig med at han har søgt nye udfordringer i sit civile liv.

Det er med stolthed og stor ydmyghed, at Otterup Boldklub sender Chris videre til SFB/Oure FA, hvor han fra sæsonen 2020/21 skal stå i spidsen for klubbens førstehold. Samtidig med stillingen som cheftræner skal Chris tilknyttes Oure Skolerne, og derfor er denne kombination den mest optimale for Chris og hans familie.

"Jeg har været utrolig glad for at være i Otterup Boldklub, og det har på ingen måder været en nem beslutning, men da denne unikke mulighed for at kombinere civilt job med fodbold opstod, blev jeg nødt til at forfølge den”, udtaler Chris Margaard. Otterup Boldklub takker Chris for 5 fantastiske år, hvor vi som klub er gået fra at være et hold i Albaniserien til at være tophold i Danmarksserien. Ud over alle de mange sejre i turneringen har Chris også haft stor succes i pokalturneringen som kulminerede med en flot kamp imod OB i efteråret 2019. " Vi er utrolig kede af at skulle miste Chris, men vi har fuld forståelse for hans beslutning.

Chris har været ankermand for, at der er nu er et fantastisk træningsmiljø i OB & Ik med 50 mand til træning. Også uden for banen har Chris sat sit positive aftryk. Han har medvirket til, at der er et godt socialt liv på tværs af alle holdene i seniorafdelingen bl.a. ved fællesspisning efter træningen. Han er vellidt af alle i klubben, herunder tilskuere og sponsorer. Hans store fodboldviden er også kommet ungdomsafdelingen til gode. Chris vil altid forblive en del af Otterup Boldklub familien og vil til alle tider være velkommen tilbage som træner", udtaler formand Bent Hjortebjerg.

Nu vil skæbnen, at Otterup Boldklub og SFB/Oure FA skal spille 2 direkte kamp imod hinanden i Danmarksserien for at afgøre hvilken af de to klubber, som rykker op i 2. division, men der er ingen tvivl om, at vi som klub har valgt at Chris skal have lov at gøre sit arbejde færdigt i klubben, dette i samarbejde med holdets øvrige trænerstab.

"Jeg vil blive sindssygt stolt, hvis jeg kunne aflevere Otterup Boldklub i 2. division inden min trænerkarriere fortsætter i SFB/Oure FA” udtaler Chris Margaard og fortsætter: ”min tid i OB & IK har været mere end ”blot” et trænerjob! Vi har i fællesskab fået OB & IK på landkortet som en sund og positiv klub. Dette er kommet via hårdt og dedikeret arbejde fra alle i klubben. Ser man på energien, sammenholdet og troen på tingene, tegner der sig en lys fremtid for Otterup Boldklub”, slutter Chris Margaard-

Spørgsmål til den pressemeddelelse:

Chris Margaard - Telefon 61853515
Bent Hjortebjerg, formand - Telefon 42 56 80 58