Menu

Kontingent betaling for efterår 2020

image
03. november 2020 kl. 09:51
En lille påmindelse til dem af jer som evt. skulle have glemt det

Kære medlem af OB&IK

Efterårets kontingent er udsendt og dato for betaling var den 21. oktober. Rigtig mange af jer har allerede indbetalt jeres kontingent og det er vi rigtig glade for. Vi er nået forbi den 1. november og kan desværre se, at der er rigtig mange, som endnu ikke har betalt.

Dette er blot en lille påmindelse til dem af jer som evt. skulle have glemt det. Klubben er dybt afhængig af at alle bidrager til klubben, og det gør I igennem jeres kontingent.

Covid 19 epidemien har medført, at klubben mister rigtig mange indtægter, vi ville i et normalt efterår være at finde på Nature Energy Park til alle OB´s hjemmekampe, hvor vi stiller med 20-25 frivillige, afvikling af DBU Fodbold Award, hvor klubbens seniorhold, ungdomshold og øvrige frivillige står for afviklingen i Otterup Hallen. Øens Hold stævnet bliver ikke afholdt i efteråret og vi får forventelig heller ikke et stævne i marts 2021. Hertil kommer hjælp til sommerens og efterårets koncerter, som heller ikke har kastet økonomi af sig i år. Samlet får vi et indtægtstab omkring 200.000 kr. Vi har udsigt til at få dækket ca. 1/3 af hjælpe-puljer under Dansk Idrætsforbund.

Alle disse tabte indtægter betyder, at vi i dette efterår har ekstraordinært brug for kontingentindtægterne, så vi håber, at dem, som har glemt det indbetaler så snart dette er muligt, enten via jeres bank eller via Lotte i Fru Jensens Køkken i klubben. Det er en nødvendighed, at vi får alle kontingentindtægter ind, hvis vi skal have en OB & IK klub, som vi har det i dag.

Vi vil til næste kontingentopkrævning overgå til automatisk betaling via jeres betalingskort, hvilket gerne skulle gøre tingene noget nemmere, mere info om dette når vi kommer ind i 2021.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen OB&IK