Menu

Otterup B & IK søger ny cheftræner til herrer serie 1

image
22. juni 2020 kl. 07:28
Hvis dette tiltaler dig og du kunne tænke dig at høre mere om vores tanker og ideer.

OB&IK søger fra sæson 2020/2021 ny cheftræner til herre serie 1, holdet består af lokale spillere, hvor størsteparten har været i klubben igennem hele deres fodboldtid.

Holdet er kendetegnet ved et super godt kammeratskab samt stor arbejdsvilje og seriøsitet i både kamp og til træning. Klubben søger en træner som både er ambitiøs, men også er villig til at træne et hold hvor sammenhold og socialt samvær er i højsæde. Holdet rykkede op fra serie 2 i sommeren 2019, og har i løbet af sæson 2019/2020 udviklet sig positivt. Ud over at have ansvaret for holdets 2 ugentlige træninger og kamp i weekenden indgår du i et trænerfællesskab på tværs af alle klubbens seniorhold, og sparring med klubbens førsteholdstrænere og klubbens ledere er en del af vores fælles udvikling af klubben og de unge spillere. Samtidig er der mulighed for at du deltager i førsteholdets træninger når dette passer i din planlægning.

Alle seniorhold træner samtidigt og fællestræning og udveksling af spillere er en del af sammenholdet i klubben. Fællesspisning, fælles arrangementer er samtidig en stor del af klubben identitet, hvilket kun er blevet forstærket af en fuldstændig renovering af klubbens faciliteter. Vi tilbyder en seriøs samlet pakke hvor du som træner også får muligheden for at udvikle dig.

Hvis dette tiltaler dig og du kunne tænke dig at høre mere om vores tanker og ideer med netop din ansættelse, så bedes du kontakte Thomas Hansen på telefon 60 17 51 34 efter kl. 17:00 på hverdage eller i weekenden.