Menu

Otterup er tilbage på sporet

image
27. september 2020 kl. 08:53
Otterup - Greve 3-2 (1-1)

0-1 Mitchell Tagø Pedersen
1-1 Søren Lærche
2-1 Benjamin Nielsen (straffe)
3-1 Kent Jørgensen
3-2 Mathias Tagø Pedersen

Der var stor festivitas før kampen imod Greve, hvor vores nyrenoverede klubhus blev indviet, og der var gratis entré og gratis pølser og fadøl/sodavand til alle fremmødte, alt dette sponseret af Albani og Otterup Boldklub.

Greve startede kampen bedst, og var allerede nærgående efter få minutter og det var derfor ikke overraskende at de kunne scorer på en friløber på trods af at Brems i første omgang reddede forsøget fra Tagø, men uheldigt nok blev bolden hængende i luften og Tagø kunne sparke riposten i mål. Det var tydeligt at målet rystede Otterup en smule og i de næste 10 minutter var Greve flere gange tæt på at udbygge deres føring, og kun tacklinger i absolut sidste sekund samt dårlige afslutninger gjorde at vi fortsat var med i kampen.

En formationsændring til 4-4-2 efter 15 minutter gav os noget mere power i front, og vi havde lettere ved at lukke Greves opspil ned, og vi overtog styringen af kampen, og efter 34 minutter gav det pote. Et lidt tilfældigt opspil ender med at bolden kommer ud til Lærche som tager et træk ind i banen og sparker i det korte hjørne fra kanten af feltet, 1-1 til halvleg.

Anden halvleg startede igen med Otterup som det bedste hold, og et straffespark begået imod Kent blev sikkert omsat af Benjamin til 2-1 og nu lugtede det for alvor af 3 point. 12 minutter senere tog Kent sagen i egen hånd, et skarpt træk i Greves højre side af feltet og et tordenskud langs jorden var mere end Greves målmand kunne håndtere og så stod det 3-1. Det skulle dog alligevel blive lidt for spændende idet Tagø allerede 2 minutter senere udnyttede endnu en friløber og scorede til 3-2.
5 udskiftninger i de sidste 20 minutter brød meget af rytmen og der skete ikke mere, og Otterup kunne trække sig sejrrigt ud af kampen og vi er tilbage på sporet, og ligger tæt på den 4. plads som giver adgang til oprykningsspillet i foråret, og det skal vi holde fast i.

Næste weekend går turen til B 1908 med kampstart allerede kl. 12:00.

Vores Serie 1 fulgte DS holdets sejr op med en overbevisende 4-1 sejr imod Nr. Aaby Ik. Målscorerne i den kamp var Sebastian Andersen 2, Frederik Eriksen og Mathias Bondesen.