Menu

Sæsonens første hjemmebanekamp

image
Jonas Wind
21. august 2021 kl. 09:58

Sæsonens første hjemmebanekamp

Efter en hård omgang i den sjællandske DS-række før sommerferien tørner vi igen ud i den fynske muld, nærmere bestemt i Albaniserien. I søndags spillede vi for første gang i mere end tre år i Albaniserien, da vi stødte ind i de vestfynske hold, Flemløse/Haarby, som ligeledes var at finde i Albaniserien for godt og vel tre år siden. Dengang husker jeg kampen på deres bane som en svær modstander, hvor vi akkurat med næb og klør sejrede 1-0 på en standardsituation sent i kampen. Denne søndag stod det anderledes til, da vi tidlig i første halvleg bragte os foran både 1, 2 og 3-0, især med en farlig Kent Jørgensen på toppen. Efterfølgende bølgede kampen lidt frem og tilbage, men hele tiden med en behagelig ro i maven, og det hele endte da også med en sikker sejr på 8-3. Så var sæsonen ligesom skudt fint i gang med det in mente, at der fremadrettet er ting, som vi kan arbejde videre på.

Så ruller bolden igen på Nordfyns Bank Arena.

Noget helt andet er første hjemmekamp. På søndag kl. 14 er det igen tid til fodbold på Nordfyns Bank Arena. Hjemmebanen er altid noget specielt, så det er helt sikkert noget, som hele holdet glæder sig til. Søndagens modstander kommer, i fynsserie-regi, langt vejs fra, da dagens modstander er øboerne Marstal/Rise, som altid var, og sikkert stadig er, en svær modstander. Derfor er banen kridtet op til en basker af en forestilling. Konfirmationerne står ligeledes for skud, september til trods, men ikke desto mindre håber vi på, at rigtig mange har lyst til at tage et smut forbi Nordfyns Bank Arena søndag kl. 14.

Lotte vil som altid stå klar med vådt og tørt, mens den herlige sensommer puster til grillen på den ene langside.

Vel mødt.

Søndag kl. 14 på Nordfyns Bank Arena.

Luk