Menu

Taastrup FC gæster Nordfyns Arena

image
28. august 2020 kl. 10:43
Kampstart kl. 13.00

Lørdag eftermiddag får Otterup besøg af Taastrup FC og det er ikke en modstander vi møder hver dag. Faktisk har klubberne kun mødt hinanden 4 gange i følge vores fantastiske statistik holder Ole Mel, 2 gange i kval. rækken i 2007 hvor det blev 1-1 i Otterup og 2-3 i Taastrup FC samt i DS rækken i 2013/14 hvor det blev 2-2 i Otterup, med en scoring fra Jeppe Davidsen til 2-0 og 0-2 i Taastrup FC hvor det var Søren Lærche der scorede til 0-1.

Hvis statistikken holder ligner det en meget lige kamp på Nordfyns Arena, og det er også det vi forventer.

Kampen mod Taastrup FC bliver Otterups femte kamp på bare 14 dage, og det var en smule mærkbart i kampen i Smørum og i første halvleg mod TPI i tirsdagens pokalsejr. Det var dog et genfødt Otteruphold der spillede TPI ud af banen i perioder af anden halvleg i tirsdags og vendte 0-1 til en sikker sejr på 3-1. Netop disse takter skal vi forsøge at arbejde videre på, og hvis vi rammer energiniveauet, samt vores høje kvalitet i spillet så har vi en god chance for at holde alle 3 point i Otterup.

Vi har til kampen enkelte afbud, Lasse Rasmussen skal giftes og Jeppe Davidsen holder barnedåb for sin datter, der skal lyde et kæmpe tillykke til dem begge fra klubben og hele holdet omkring DS holdet.

Taastrup FC har i deres to første kampe tabt hjemme 0-2 til GVI og spillet 1-1 ude mod Roskilde Boldklub.

Som altid har Fru Jensens køkken åben med grilpølser, burger mm samt kold drikkelse. 

Og tilskuere bedes medbringe egen stol og sikre overholdelse af gældende Corona regler. 

Sid ned med afstand og nyd kampen.