Menu

Ekstremt vigtig kamp i Roskilde

image Lasse Rasmussen foran 200 kamps jubilæum
09. maj 2021 kl. 09:03

Ekstremt vigtig kamp i Roskilde

Søndag kl. 13.00 spiller Otterup den andensidste kamp i grundspillet, vi møder Roskilde i en kamp vi ganske enkelt skal vinde. Roskilde har haft en svær sæson og har blot hentet 5 point i 17 kampe. De taber sjældent stort så vi ved det igen bliver en svær kamp.

Det omvendte opgør var turneringens første kamp og der vandt vi 1-0 på mål af Kristoffer Møller. Der har været stor udskiftning i Roskilde så det bliver et helt andet hold vi møder når vi gæster domkirkebyen.

Vi er selv en smule udfordret med enkelte afbud samt skader til Møller og Simon A, men alligevel skal vi være rustet til at tage alle tre point.

Der skal følges op på de to seneste uafgjorte kampe imod Herlev og Allerød hvor vi igen viste, at vi er et godt DS mandskab. Vi skal dog være skarpere foran mål og score på de store chancer som vi tilspiller os.

Når de sidste to kampe i grundspillet er spillet lægges DS pulje 1 og pulje 2 sammen. Stillingen ville i dag se således ud, så vi har en stor opgave liggende foran os:

Samtidig med at kampen er enormt vigtig, så skal vi fejre Lasse Rasmussen som i dag spiller sin kamp nr. 200 for Otterup, en imponerende præstation af den 27 årige alsidige forsvarsspiller.  

Ole Mel har været på arkivet og fundet lidt statistik frem på Lasse. 

Lasse Rasmussen

Født: 07-1993
Debut: D. 06. Aug. 2013
----- 
100 kamps jubilæum 
08. April 2017
----- 
200 kamps jubilæum 
09. Maj 2021 
----- 
Antal mål på 1.H: 12 (før Roskilde kampen) 

Det første mål for Otterup scorede Lasse i hjemmesejren på 4-0 imod Aarup i DS d. 19. Okt. 2013, hvor Lasse scorede til 1-0 i det 53' min. Dengang i trøje nr. 3 
 
I dag er et endnu større og flottere mål nået med de 200 kampe på Otterups førstehold. 

Stort tillykke med jubilæet som også vil blive markeret på hjemmebane, når der engang igen må være tilskuere til stede. 

Her et link til hans spillerportræt: Lasse Rasmussen

Luk