Menu

Svære forberedelser inden kampen mod Husum

image
29. maj 2021 kl. 11:38

Svære forberedelser inden kampen mod Husum

Udover at Otterup og Husum aldrig har mødt hinanden og vi ikke kender ret meget til Husum, så har Otterups DS-mandskab været i karantæne siden kampen i søndags. En spiller fra BSF modtog en positiv test søndag aften, og så var der ikke andet at gøre end at de 13 spillere, som havde været aktive skulle isolere sig og testes på 4 & 6 dagen. Dette efter information fra Corona Hotline. Det har betydet, at vi ikke har kunnet træne siden kampen i søndags, og vi kender ikke drengenes forfatning før kampen starter i Husum.

6. dagen er først i dag lørdag og det betyder at kampen er blevet flyttet fra lørdag til søndag kl. 16.00, så vi er sikre på at alle har fået svar på deres tests inden bussen sætter kurs mod København.

Spillerne har fået svar på den første test og alle var negative og til info blev det til det ene tilfælde i BSF ifølge deres træner. Det betyder desværre at Otterup drengene har været afskåret fra familie og arbejde og det på ingen måder optimalt, når man ”bare” spiller DS fodbold. Der er ingen tvivl om at vi kraftigt må overveje hvad vi gør, hvis holdet udsættes for dette en gang til i denne sæson. Det er ikke alle arbejdsgivere og mødre/børn der synes denne situation er særlig fed. Man er nødt til at stille sig spørgsmålet, er det det værd?

Tilbage til det som det handler om nemlig fodbold. Det er ret indlysende at vi skal til at vinde fodboldkampe, hvis vi skal spille Danmarksserie fodbold efter sommerferien. Stillingen viser at vi er presset, så det er ret enkelt vi skal give den alt hvad vi har, og så må vi se hvor langt det rækker.

Vi har Søren Lærche ude med karantæne og Djurhuus blev desværre knæskadet og vi frygter, at sæsonen er slut for hans vedkommende.

Tirsdag er vi allerede i kamp igen når vi gæster Hesselager i pokalen, den kamp spilles kl. 18.15.

I kan som altid følge med i vores kampe på DBU-appen, hvor vi LIVE forsøger at holde styr på kampene.

Luk