Menu

U12 sejr over Sfb

image
René Leth
09. maj 2023 kl. 13:45

U12A Otterup vs Svendborg 4-2

Vi kom fra en kamp mod BBB, hvor vi ikke selv synes vi var helt oppe på det niveau vi ved vi har, så vi skulle ud og vis at det var en engangsforestillingen, og lad mig bare sige at det fik vi vist.

Vi kommer foran efter en flot dribling af Jonas, som så spiller William fri på kantet af feltet, og med stor sikkerhed sparker den ind. Et rigtig flot og gennemspillet angreb. Det bliver også 2-0 hvor vi igen spiller bolden godt rundt om dem og til sidst er Jonas helt fri og sparker den ind til 2-0, der også er stillingen ved pausen. Vi har spillet en rigtig god første halvleg og vi snakker i pausen om, at vi ikke har vundet noget endnu og vi skal ind og forsætte det spil og arbejde vi havde lavet i første halvleg. Men anden halvleg starter lidt uheldigt, da Elias får sparket bolden i hovedet og får en god blodnæse og en lidt rystet målmand som ikke have det for godt. Angrebet efter får de scoret, vi skal lige finde os selv igen. Svendborg er et godt spillende hold og det er de også i dag, men vi står godt imod. Vi kommer på 3-1 efter et flot slået frispark fra Tobias, som Victor B i fri position sikket får sparket ind. Det bliver også 4-1 på et arbejds-mål af Jonas, som selv erobre bolden og løber fra forsvaret og sparker den ind. De får reduceret til 4-2 på et mål som bare er godt sparket ind og ændre ikke på, at vi var klart det bedste hold i dag.

Kampens spiller blev Victor Bækstrup.

Dagens kamp sponsor var Fyns Trægulve og Din VVS’er

Luk