3 jubilarer og kulturbærere for OB&IK fejret
Sara Brüssow Rasmussen Nr. 3 - Debut 25/8 2014 mod Stenstrup. (110 kampe)
Sara er en af holdets kulturbærere, som har en kæmpe andel i at dameseniorfodbold består den dag i dag i OB&IK. Sara er en meget omsorgsfuld person, som er med til at sørge for at alle på og omkring holdet bliver hørt og har det godt.
Sara er en utrolig dygtig midterforsvarer, som besidder en god teknik, ro i omgang med bolden, samt fantastisk til at læse spillet. Hun har altid spillet i OB&IK, bortset fra det ene år, hvor hun var lånt ud til den tyske klub: Pulheimer SC.
Sara har bl.a. været medlem af bestyrelsen, og været ungdomstræner samt været træner på DBU fodboldskolen.
Simone Sølberg Nielsen Nr. 8 - Debut 25/8 2014 mod Stenstrup. (100 kampe)
Simone er en utrolig dygtig allround spiller, der kan bruges på alle positioner. Simone besidder utrolig mange kvaliteter, men der er ingen tvivl om at hun er en af de farligste spillere i drev med bolden op ad banen. Simone besidder en fantastisk teknik, dygtig i boldomgang, samt fantastisk til at læse spillet, hun har en super sparketeknik.
Simone startede sin fodboldkarriere i Belgien, hvorefter hun kom til Otterup, hvor hun både har spillet med piger og drenge, senest i 2015 spillede hun U19 Mesterrække med drengene.
Simone har også opnået at spille damesenior kamp sammen med sin mor, Gitte Nielsen.
Simone har bl.a. været medlem af diverse bestyrelser, været ungdomstræner i flere år og træner på DBU fodboldskole flere gange.
Line Pilgaard Christiansen Nr. 21 - Debut 22/08 2017 mod Skallebølle. (100 kampe)
Line har en kæmpe stor andel i at kvindesenior fodbolden består den dag i dag i OB&IK.
Line er en spiller som altid tænker på andre før sig selv, og hun sætter altid holdet før sig selv. Hun er også en spiller som bidrager meget til det altid gode humør på holdet. Line er en utrolig dygtig midterforsvarer, som besidder en god teknik, som har et utrolig stort løbepensum, hurtighed, og så er hun fantastisk til at læse spillet. Line har med tiden udviklet sig til at være en kæmpe kapacitet i luftrummet, hvilket har medført at der bliver ryddet op defensivt, samt scoret på hovedet offensivt.
Line har også været medlem af bestyrelsen i klubben.
Et kæmpe tillykke til de tre piger og tak for jeres mange kampe for OB&IK.