Menu

Endnu et medlem til klub 100

image
04. oktober 2022 kl. 12:52

Bedre sent end aldrig

I forbindelse med vores hjemmekamp den 27 august kunne vi byde et nyt medlem i klub 100 i Otterup Bold- & Idrætsklub.

Det er Frederik Elmkær Hansen for hans 100 kampe på Otterup’s 1. hold.

Frederik fik sin 1.H debut tilbage i foråret 2016, hvor det blev til et par optrædener i henholdsvis pokalturneringens indledende runder, samt i Albani serien, og minsandten om han ikke også præsterede at score i sin første optræden i Albani serien. Store var derfor både holdets, og vel også hans egne forventninger til, at her så man virkelig en ung gut med smæk i støvlen. Men, næh-nej for det er indtil videre “kun” blevet til 13 mål på 1.-holdet, men når han så scorer så forstår han at sætte sig i fokus med en afgørende rolle, som f.eks. her i forårets udekamp hvor oprykningen blev sikret med Frederik i rollen som matchvinder. Nu behøver man jo heller ikke altid være i målscorens rolle for at have en vis betydning for sit hold, og her er det vel at man ofte ser Frederik ofre sig for holdet, og det uden nødvendigvis at stjæle de store overskrifter.

Så et stort tillykke til Frederik og velkommen i klub 100 i OB & IK

Luk