Menu

Jonas Wind – 200 kampe

image
04. juli 2022 kl. 09:44

Jonas Wind med 200 kampe

I forbindelse med den sidste hjemmekamp i turneringen mod Fjordager IF den 11. juni kunne Jonas Wind fejre kamp nr. 200.

Jonas Wind, der altid har spillet for OB&IK, står nu med dette imponerende antal kampe. Han er på alle måder et menneske, både som spiller og personlighed, der er mange klubber som vil misunde os. Heldigvis for os har han valgt at vise sin loyalitet og trofasthed her i Otterup. Jonas fik sin officielle debut på 1.H for otte år siden, nærmere præcist d. 24-05-2014. Han har indtil videre scoret i alt 38 mål for 1.H, og så er han helt fortjent to gange blevet kåret til årets spiller i henholdsvis 2017 og 2020.

En lille kuriositet er, at da Jonas kunne fejre de 100 1.H-kampe var det med en oprykning til DS og minsandten om ikke han nu står med samme succes ved de 200 kampe.

Hjertelig tillykke med de 200 kampe.

Jonas vil være en af de spillere, som vil være meget vigtige i den kommende sæson i Danmarksserien.

Ole Mikkelsen/Bent Hjortebjerg

Luk