Menu

Kerteminde - Otterup u11A

image Otterup u11A
Mathias Bondesen
18. maj 2022 kl. 19:59
Comeback i Kerteminde

Kerteminde - Otterup u11A 3-5 


Målscorer:

Kevin Obeng ⚽️⚽️

Jonas Pahuus ⚽️⚽️⚽️


Otterups u11A drenge skulle her til aften et smut forbi Kerteminde. Det var et lettere afbudsramt mandskab der blev stillet med, med en enkelt mand på bænken. Vi havde bl.a. William Andersen fra u10 med på holdet. 


Første halvleg bølgede frem og tilbage, men spillet var ikke noget at råbe hurra for. Vi lå langt fra Kerteminde i vores pres, så de fik alt for lang tid på bolden. Vi gik til pause bagud 2-1.


I halvlegen snakker vi om, at vi skal have væsentlig mere energi ind i holdet. Mere løb, mere pres, og hurtigere boldomgang. 


Vi kommer hurtigt bagud 3-1 på et hjørnespark, sparket direkte ind i mål.


Men efter det, så får vi ordentligt fat i Kerteminde, og scorer 2 hurtige mål. Det chokerer formentlig Kerteminde lidt, og vi presser yderligere på, og viser god energi og holdånd. 


Hele vejen rundt spiller alle drengene op til niveau, presser hårdt sammen og spiller flot fodbold. Vi ender med at vinde 3-5, og kunne sagtens ha’ gjort det til 3-6 i sidste minut, da Kevin var alene med målmanden.


Stor ros til alle drengene, der trods én enkelt udskifter, kæmpede og spillede en solid kamp. 


Dagens mand blev Jonas Pahuus 💪🏼⚽️