Klubikon nu med over 200 kampe
Benjamin Nielsen spillede sin 1. holdskamp nummer 200 for Otterup.
Et imponerende antal 1. holdskampe blev markeret, før kampen mod TPI og blev hyldet for hans indsats for OB&IK.
Han er en person der jo nærmest er gået hen og blevet et klubikon. Dette ses ikke mindst i form af at han gennem lang tid har båret anførerbindet og været en yderst stabil og værdsat spiller på vores førstehold. Debuten på klubbens bedste herrehold var tilbage i 2014, mere præcist d. 29. april.
Benjamin har et par gange prøvet sine ambitioner af i Odense-klubber, men er heldigvis hurtigt vendt hjem igen for at udfylde sin rolle her, hvor han har fungeret som ungdomstræner m.m. Han har altid stillet sig til rådighed med de forskellige opgaver, hvor han har kunnet bidrage i klubben.
Benjamin har i Otterup opnået at blive U19 Fynsmester, samt vinde Fyns bedste række, Albaniserien er par gange. I 2021 blev han helt fortjent kåret til årets spiller og modtog Æresmedlemmernes Mindepokal. Hvis der også lige skal nævnes et par andre af de store oplevelser, så var hans kamp 100 (d. 21-06-18) vel nok en af de helt specielle, hvor der i samme kamp var 3 spillere som kunne fejres for hver 100 kampe, Wind, Villemoes og Nielsen.
Endelig skal det heller ikke glemmes at Benjamin har haft den “fornøjelse” at spille DS-kamp med både hans bror og far på banen sammen alle 3 !!! Benjamin har dd scoret i alt 39 mål (før TPI kampen) på klubbens 1.-hold.
Første gang var i udekampen mod DMI, hvor han scorede til 0-1 (res.1-3).
Ingen kan være det mindste i tvivl om, at det er en kapacitet vi har i ham.
Her til sidst skal der lyde et KÆMPE tillykke med de første 200 kampe for
Otterup, og et ønske og håb for mange flere.
Respekt herfra, Ole M og resten af OB&IK