Menu

Neglebider trods forskellen i tabellen

image
20. maj 2022 kl. 21:55

Neglebider trods forskellen i tabellen

Den store forskel i tabellen gav ikke et retvisende billede af styrkeforholdet mellem TPI’s reserver og os. Reserverne leverede god fight, og overgav sig ikke før dommerens fløjte havde lydt for sidste gang. Heldigvis viste topholdets lod sig at være udslagsgivende i de afgørende minutter af lørdagens kamp.

 

TPI kæmpede bragt 

I søndags mødte vi TPI i Intersport Arena, og det blev en kamp der levede til sidste fløjt. I en første halvleg, hvor vi startede kampen godt, men tingene aldrig rigtig fungerede, kom vi foran efter blot fem minutter, da Møller sender et indlæg med ufattelig højde ind i hovedet på Kent Jørgensen, der sikkert bragte os foran 1-0. Nogle minutter efter får vi så straffe, TPI gult kort og derfor kunne det mærkes, at man allerede havde et godt tag på kampen. Indtil vi brændte. Og TPI udlignede få øjeblikke senere. Så var TPI mere i teten i første halvleg, der endte 1-1.  

I anden halvleg kommer vi foran 2-1, da Lærche kort inde i halvlegen bringer os foran 2-1 efter et velspillet angreb. TPI udligner efter godt 70 minutter, og så var vi pisket til at score igen på en dag, hvor spillet ikke fungerede og chancerne til en tomålsføring konsekvent blev brændt. Heldigvis disker Tubæk op med en fremragende assist fra egen banehalvdel til Store Kent, der som altid er usvigelig træfsikker - 3-1 – og så kunne vi ellers kører kampen hjem på den.  

 

Pokaleventyret er slut 

Yderligere skal det nævnes, at vi i tirsdags spillede pokalkamp i Fjordager, som vi skal møde igen om nogle uger. Kampen i Fjordager får ikke de helt store ord med på vejen, da vi dels var halvdårlige, men også fordi pokaleventyret sluttede med et 2-1 nederlag efter at have ført 1-0 ved pausen, så det er ligesom overstået for i år.  

 

Top mod bund 

På lørdag går det atter løs igen, når vi drager afsted på cyklen eller i bil til lokale Kildemosen. Kildemosen, der som bekendt, holder til mellem Sygehus og letbane på kanten til Bolbro, har haft en svær sæson i Albaniserien, hvor de i skrivende stund er placeret på en plads nederst i tabellen. Men mon ikke, at det giver dem ekstra energi, når det netop er top mod bund på lørdag kl. 11 i Kildemosen? Det kunne tænkes.  
Så kig forbi til en dejlig formiddagskamp, hvor vejret ser lovende ud på kanten til juni og den danske sommer. Vi glæder os til at se jer! 

 

Vel mødt! 
Jonas Wind

Luk