Menu

Turneringsdebut på 8-mands for U10

image
22. april 2024 kl. 07:47

TPI U11 - OTTERUP U10

U10 spillede på en tung og mudret bane i deres første 8-mands turneringskamp i dag. Forholdene var ikke optimale, idet der stod klart vand i hjørnerne i den ene side af banen.

Trods det prøvede vi at spille bredt fra start, som vi trænere havde aftalt hjemmefra. Mark og Noah startede på kanterne, hvor de skulle fodre de 2 på vores offensive midt med en masse bolde. Vi havde succes med det og kom ret hurtigt til vores og kampens første scoring på den måde. Vi havde lidt uvant valgt at starte med både Daniel og Oskar ude, for at ændre vores måde at angribe på, når de blev skiftet ind på kanterne. Med det skift ville vi blive mere direkte udfordrende og centralt orienteret med 4 offensive. Vi spillede generelt flot fodbold midt på banen. Vi var gode til at finde hinanden og spille bolden rundt. Vores bagerste kæde stod rigtigt godt på banen og vores mindste drenge gik godt til modstanderen trods deres underlegne fysik og det var et stort plus for os i dag. Det blev til en meget lige kamp selvom vi havde chancer til flere mål og godt kunne have forhindret et par stykker imod. Flot af TPI som de sidste 5-10 min fik os presset godt og sikret en reducering til 5-6 som blev kampens slutresultat.

Vi fik dermed en længe ønsket sejr med os hjem og sang vores første sejrssang på 8-mands.

En stærk start for U10 i U11 C turneringen.

Luk