Menu

U14 i kamp om oprykning

image
15. juni 2022 kl. 09:38

U14 i kamp om oprykning

Vores U14 drenge skal på lørdag spille om oprykning til Liga 2b, som er højeste hylde for klubber uden licens. De kan selv afgøre det mod SfB på hjemmebane.

De er gået ubesejret gennem en flot halvsæson med lutter sejre og en enkelt uafgjort på udebane mod den direkte oprykningskonkurrent KUU. Derudover var de en tur i Belgien til en international turnering, hvor drengene fik en flot sølvmedalje med hjem. I den hjemlige pokalturnering startede de med sejr over OKS og spillede i 2. runde en flot kamp mod Næsbys førstehold fra Liga 2a, hvor det blev til et knebent 0-1 nederlag.

Kommunen har igangsat noget renovering af bane 1, som klubben har ansøgt om for længe siden.  Dette arbejde er blevet fremrykket og begynder onsdag 15/6. Vi regner stadig med at kunne spille på banen, men der er en lille risiko for at kampen bliver flyttet til bane 5.

Uanset hvilket scenarie det bliver, så griller vi pølser og starter fadølsanlægget op.

Vi håber mange vil komme og støtte drengene lørdag kl. 13 på Intersport Arena.

Luk