Menu

Vores Hovedformand er nomineret til Årets Fynske Fodboldleder

image
René Vestergaard
06. oktober 2021 kl. 13:53

Vores Hovedformand er nomineret til Årets Fynske Fodboldleder

OB & IK er stolte over at vores Hovedformand har fundet vej til denne nominering og krydser fingre for at Bent fortjent tager denne pris og anderkendelse. Vinderen blandt de tre nominerede findes til Fynske Fodboldawards d. 29/10-21 i Otterup Hallen.

Herunder findes de flotte ord om hans nominering.

Bent Hjortebjerg, Otterup B&IK
Bent har en enorm betydning for klubben og har haft det i flere år – som formand og tidligere ungdomsformand. Han har gennem årene lagt liv, sjæl og en masse tid i at kæmpe for at Otterup B & IK er og forbliver en velfungerende klub. Han er som formand en sikker garant for, at klubbens drives på en sund og forsvarlig måde, og han spillede en meget afgørende rolle for at klubben for nogle år tilbage fik sig kæmpet igennem en økonomisk svær periode. Han er et velkendt ansigt i både klubben og i byen, og han er en synlig formand, der ikke er bange for at tage fat og byde sig til, når der er brug for det i klubben. Han tager hånd og de ting, der kræver det. Derudover er han aktiv repræsentant for klubben i mange sammenhænge, bl.a. i samspillet med kommunen, DBU Fyn og den lokale skole. Bent er på mange måder klubbens ansigt i lokalsamfundet, og hans store netværk og viden er guld værd for klubben. Han tilstedeværelse, enorme engagement og arbejde for og i klubben aftvinger respekt hos medlemmer og frivillige, og han er generelt meget vellidt i klubben.

Her link til Fynske fodboldawards.

Stort tillykke med nomineringen Bent.

Tak for din store indsats for klubben og lokalsamfundet.

Kærlig hilsen.

Alle i OB & IK

 

 

Luk